Morgener i Rom: En Dagbog
Der er en særlig magi over Rom om morgenen, før byen for alvor vågner. En stilhed, der er sjælden i en by, der ellers summer af liv. Det er i disse tidlige timer, jeg har fundet mit Rom.
06:30. Vækkeuret ringer, men jeg er allerede vågen. Gennem det åbne vindue kan jeg høre den fjerne lyd af en scooter og duften af stærk kaffe fra baren på hjørnet. Lyset er endnu blødt og gyldent. Jeg klæder mig på i stilhed.
07:15. Jeg står ved Pantheon. Pladsen er næsten tom. De store søjler kaster lange skygger i morgensolen. Jeg kan høre lyden af mine egne skridt mod brostenene og den sagte klukken fra springvandet. At stå her alene, foran et 2000 år gammelt mesterværk, er en ydmyg oplevelse. Der er ingen kø, ingen larm, kun historiens vingesus.
07:45. Turen går mod Tazza d’Oro, en af byens legendariske kaffebarer. Jeg bestiller en cappuccino al banco (ved disken), som romerne gør. Den er hurtigt drukket, stående, mens jeg observerer de lokale, der er på vej på arbejde. Ritualet er kort, effektivt og dybt italiensk.
08:30. Jeg går uden mål. Ned ad en lille sidegade, hvor vasketøj hænger mellem bygningerne. Forbi en forno (bageri), hvor duften af friskbagt brød hænger i luften. Jeg køber et stykke pizza bianca og spiser det, mens jeg går. Det er i disse uplanlagte øjeblikke, at byens sande skønhed åbenbarer sig.
Før horderne af turister indtager gaderne, tilhører byen dem, der står tidligt op. Og en morgen i Rom er en oplevelse, der bliver hos dig længe efter, du er rejst hjem.